Dyrevelfærd i slagtehuse

Dyrevelfærd og mindre slagtehuse forbindes ofte med hinanden. Slagtehusene er fordelt over hele landet og slagter typisk for landmænd i lokalområdet, hvilket betyder korte transporttider for dyrene.

Kontrol med slagtning og aflivning af dyr

Fødevarestyrelsen kontrollerer om dyr aflives og slagtes i overensstemmelse med de gældende regler om dyrevelfærd. Fx skal personer, der arbejder med levende dyr til slagtning, have et særligt kompetencebevis for håndtering og slagtning af de aktuelle dyrearter.  Der er en række krav til indretning af stalde, inventar og redskaber, ligesom der er regler om opstaldningstid, vanding og fodring. Endelig er der en detaljeret lovgivning om selve slagteprocessen.

Bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr findes her.

Reglerne om beskyttelse af dyr på aflivningstidpunktet findes her.

Kødkontrollens vejledning til sidstnævnte regler findes her.

 

Transport af levende dyr

Levende dyr må kun transporteres, hvis de raske og transportegnede. Vognen skal være indrettet sådan, at dyrene ikke kan komme til skade under transporten.  Der er en række krav til lange transporter, men transporten til lokale slagtesteder er typisk kort.

Syge dyr transporteres kun med sygetransport til slagtning.

Klik her for yderligere information om reglerne for transport af dyr.

Klik her for mere om Fødevarestyrelsens kontrol af dyrevelfærd.

 

Gårdslagtning

Landmænd, der ønsker at undgå transport af levende dyr til et slagteri, skal som udgangspunkt etablere eget slagteri på gården. Alternativt kan landmanden benytte sig af en såkaldt gårdslagtsmodel, hvor et autoriseret slagteri kan bedøve og afbløde slagtedyrene på gården. Efter afblødning bliver slagtekroppen transporteret til slagteriet til videre slagtemæssig behandling. Selvom aktiviteterne foregår på gården, har slagteriet ansvaret for at bedøve, afbløde og transportere slagtekroppen og for, at både dyrevelfærd og hygiejne er i orden under processen. Derfor skal gården og slagteriet indledningsvist indgå en aftale om, hvordan det sikres, at regler og procedurer følges. Gårdslagtning er fra start til slut omfattet af Fødevarestyrelsens kontrol. Slagteriet må derfor ikke begynde gårdslagtning før den eksisterende autorisation er opdateret af Fødevarestyrelsen.

Danske Slagtermestres forslag til punkter til en gårdslagtningsaftale. Klik her for Aftale om gårdslagtning Version 1.1-2020

Læs mere i Fødevarestyrelsens Vejledning om gårdslagtning. Klik her for at læse Fødevarestyrelsens vejledning 

 

Nødslagtning - ulykke

Nødslagtning er en mulighed, når sunde og raske dyr kommer akut til skade. Det kan fx være en ungtyr, som brækker et ben i slagsmål med en anden ungtyr. En dyrlæge skal altid vurdere, om det levende dyr er egnet som fødevare. Ejeren og dyrlægen skal underskrive en erklæring om, at dyret er slagteegnet, før det bliver aflivet. Dyret bliver derefter kørt til et slagtested for at blive slagtet færdigt.

Nødslagtning – slagtning uden for slagteri

En del nødslagtninger sker, fordi det ikke er muligt at indfange og transportere dyr, der fx har gået frit hele levetiden. Årsagen er med andre ord, at dyret er til skade for sig selv og andre.

Nødslagtning – hvad skal dyrets ejer gøre?

På Fødevarestyrelsen hjemmeside, står det bekrevet, hvordan man skal forholde dig ved nødslagtninger. Klik her for mere om nødslagtninger.

Du skal først og fremmest kontakte din egen dyrlæge, som skal se dyret levende. Sammen udarbejder I en såkaldt ejer-dyrlægeerklæring, som følger dyret frem til embedsdyrlægen ved slagtestedet. Klik her for ejer- og dyrlægeerklæringen.