Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik
Hver eneste dyr, der slagtes på et slagteri eller i et slagtehus i Danmark, bliver tjekket og godkendt af Fødevarestyrelsens Enhed for kødkontrol.
Kødkontrollen, som den kaldes i det daglige, er bemandet af embedsdyrlæger og tilsynsteknikere med særlig viden om kontrol af slagtedyr. Det er et lovkrav, at slagtekroppen skal være godkendt af Kødkontrollen, før kødet må bruges. Derfor udgør kontrolafgiften til Fødevarestyrelsen altid en væsentlig del af prisen for en slagtning. Se oplysninger vedr. kødkontrollen her.
Det levende dyr kontrolleres før slagtning af en dyrlæge. Kontrollen skal sikre, at dyret er sundt og rask og dermed egnet som fødevare. Syge dyr enten afvises eller aflives. Ved det levende syn kontrollerer dyrlægen også, at der ikke er tegn på de smitsomme husdyrsygdomme, fx svinepest, som vi er fri for i Danmark.
Dyrevelfærd kontrolleres også
Dyrlægen holder også øje med, om reglerne for dyrevelfærd er overholdt. Dyrene må ikke udsættes for smerter og unødig ubehag. Hvis et dyr er kommet akut til skade, bliver det aflivet straks. Hvis dyret ikke er egnet til transport pga. brok eller alvorlig halthed, har dyrlægen forskellige sanktionsmuligheder over for den landmand eller transportør, som ikke har overholdt bestemmelserne om dyrevelfærd.
Alle dyr kontrolleres igen efter slagtning
Kødkontrollen kontrollerer, at slagtekroppen og alle organer er sunde og raske på hvert enkelt dyr. Samtidig kontrolleres slagtehygiejnen for at minimere risikoen for overførsel af sygdomsfremkaldende bakterier. Næsten alle dyr bliver ubetinget godkendt, men Kødkontrollen kan også beslutte at kassere en slagtekrop helt eller delvist. Der sker fx en total kassation, hvis dyret har tegn på blodforgiftning.
Først når en slagtekrop er godkendt og stemplet, kan slagteriets medarbejdere overtage arbejdet med køling, opskæring og forarbejdning.
Fuld sporbarhed
Slagtestederne skal for hvert eneste dyr sikre sig, at der er de rigtige sundhedsoplysninger med fra landmanden, og at flytningen fra stald eller mark til slagteri bliver registreret i Det Centrale Husdyrregister.
Kødkontrollens tilsyn omfatter slagtestedernes egenkontrol af dyrevelfærd, hygiejne og rengøring for at undgå spredning af sygdomme som fx salmonella. Det er en anden del af Fødevarestyrelsen, der kontrollerer salget af fødevarer til forbrugerne.
Smiley i gårdbutikken, i forretningen eller på internettet
Mange små slagtehuse har også en helt almindelig slagterforretning, hvor de forarbejder og sælger egne produkter. Der er mange eksempler på - klik her
Gårdbutikker er en betegnelse for salg af fødevarer direkte fra den enkelte gård. De er underlagt samme regler for fødevarekontrol som andre butikker, der sælger fødevarer. En gårdbutik kan være en velassorteret delikatessebutik med mange typer af varer. En gårdbutik kan også være et rum med en dybfryser med kød fra gårdens egne dyr, som er blevet slagtet og dyrlægekontrolleret på et lokalt slagteri. Fødevarer kan også sælges over internettet. Smiley-rapporten fra Fødevarestyrelsen skal være synlig uanset, hvordan salget foregår.
© Danske Slagtermestre · Poppelvej 83 · 5230 Odense M · Tlf. 66 128 730 · Fax. 66 128 794 · dsm@danskeslagtermestre.dk