LAMMEKØD - UDSKÆRINGER med opskrifter

Lam1

Få det bedste ud af lammekød

HalsoghalskamRygNyrestykkerygogsadelHaleBovBrystSlagKoelle


Lammekød er mørt og smagfuldt

Lammekød har en mild og blød smag. Det er gennemgående så mørt, at stort set alle kødstykker kan steges i en ovn. Vi spiser lam, der typisk er mellem 6-12 måneder og vejer 15-20 kilo. Kødet er dybt rosa og har en fedtmarmorering, som fremhæver den delikate lammesmag.

Lam kan tilberedes på mange måder. Hvis man vælger et helt stykke, for eksempel lammeryg eller kølle, kan det anbefales at braisere eller ovnstege kødet, mens lammeschnitzler er velegnede til sautering eller pandestegning. Lammekød i terninger egner sig til braisering eller til at simre i gryderetter. Lammekød i forskellige varianter er også velegnet til grillen.

Når et lam er over et år gammelt eller har læmmet, kalder vi det et får i Danmark. Hvis et får skal blive mørt, bør det braiseres eller bruges til ragout. Fårekød har en kraftigere smag og grovere struktur end lammekød. Får er perfekt til spegepølser og forskellige former for saltet, tørret og røget pålæg.

Når lammet er slagtet i slagtehuset, nedkøles det langsomt og skånsomt i 2-3 dage inden opskæringen.

Der findes ca. 30 fåreracer som holdes på forskellige måder i Danmark. En af de mest kendte er marsklammet, der er lidt mere salt i smagen and andre racer på grund af dets opvækst i marksegne nær Vesterhavet.

DOWNLOAD planche med udskæringer på lammekød
(A4-PDF-fil)

 Udskaeringer Lam Thumb

© Danske Slagtermestre · Poppelvej 83 · 5230 Odense M · Tlf. 66 128 730 · Fax. 66 128 794 · dsm@danskeslagtermestre.dk

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY