Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik
Grisekød er populært i moderne retter som fx skinkemignon, svinekæbe i øl, rullesteg med blommefyld, pulled pork og braiserede bovsteaks. Grisekød bruges i høj grad til andet end klassikere som frikadeller, flæskesteg med brun sovs eller hamburgerryg med grønærter.
Stor set alt kød på en gris kan bruges. Vi spiser både sprød flæskesvær og dens velsmagende kæbekød i modsætning til, hvad vi bruger fra fx oksen. Intet behøver at gå til spilde, men kan forvandles til de lækreste delikatesser til glæde for vores smagsløg.
I Danmark, som i resten af Europa, foretrækker mange forbrugere i dag mere magert grisekød end tidligere. Det er da også lykkedes gennem mange års avlsarbejde at udvikle en lang, slank dansk gris.
Det gik i starten ud over fedtmarmoreringen, men ved at krydse forskellige griseracer, Yorkshire, Duroc, Hampshire og dansk landrace har danske svineavlere avlet grise, der både er magre i kødet og har en god fedtmarmorering.
En række udskæringer på grisen er faktisk så magre, at de kan sammenlignes med kødet fra en kylling. Det gælder blandt andet skinke, mørbrad og svinekam.
Nænsom nedkøling giver bedre smag
I de små slagtehuse bliver grise nænsomt luftkølet. Det tager 24 timer efter slagtningen at køle dyret ned til 5-7 grader. Den skånsomme behandling, der står i modsætning til lynnedkøling i frysetunneller på store slagterier, bevirker, at kødet får en pænere farve, en bedre smag og længere holdbarhed.
DOWNLOAD planche med udskæringer på grisekød
(A4-PDF-fil)
© Danske Slagtermestre · Poppelvej 83 · 5230 Odense M · Tlf. 66 128 730 · Fax. 66 128 794 · dsm@danskeslagtermestre.dk