Hakket kød

Hakket 6  Hakket 10  Hakket 18
Hakket kød med 3-6% fedt er fra skinken.
Hakket kød med 8-12% fedt kan være muskler med fedtkant fra skinke eller bov og skinke.
Hakket kød med 16-18% fedt er hovedsagelig fra forenden samt afpuds fra de øvrige udskæringer.

Men der findes mange forskellige fedt% i hakket kød i detailhandlen fra 2% til max 22% fedt.

Man får den bedste kulinariske kvalitet, hvis man bruger hakket kød med min. 10% fedt til krebinetter. Til kødsovs og lign. kan bruges alle fedt%. Det er ikke nødvendigt at bruge fedtstof, når kødet kommes på pande eller i gryde. Til frikadeller kan bruges alle fedt%.

Frikadeller
Fars til ca. 14 frikadeller
500 g hakket svinekød ca. 6% fedt
1-1½ tsk salt
½ tsk peber
1 æg
1 løg
½ -1 dl hvedemel
1-1½ dl mælk fx skummet-, mini- eller letmælk
1½ spsk olie eller 25 g smør, margarine

Tilberedningstid: Ca. 30 minutter
Stegesvind: 13% for hakket svinekød med et fedtindhold på 6%.
15% for hakket svinekød med et fedtindhold på 10%.
18% for hakket svinekød med et fedtindhold på 18%.

Fars
Rør kødet med salt, peber, æg og revet løg. Tilsæt melet og derefter mælken til konsistensen er passende.

Stegning
Varm fedtstoffet på en pande ved god varme. Form farsen til ca. 14 frikadeller med en spiseske. Brun frikadellerne ca. 2 minutter på hver side, ca. 4 minutter i alt. Skru ned til middel varme. Vend og steg frikadellerne ca. 4 minutter på hver side, ca. 8 minutter i alt til de er gennemstegte.

Krebinetter
500 g hakket svinekød
1 spsk mel
½ tsk salt
peber
fedtstofmængde efter eget valg - dog mindst 15 g smør, margarine eller 1 spsk olie

Tilberedningstid: Ca. 30 minutter
Stegesvind: 13% for hakket svinekød med et fedtindhold på 6%.
15% for hakket svinekød med et fedtindhold på 10%.
18% for hakket svinekød med et fedtindhold på 18%.

Form 4 krebinetter, 1½ cm tykke. Bland mel, salt og peber. Vend krebinetterne i melet. Varm fedtstoffet på en pande ved god varme - smør og margarine skal være gyldent, olie skal være varm. Brun krebinetterne ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem færdige 6-7 minutter på hver side, til de er gennemstegte.
Beregn altid en stegetid på 1 minut for hver mm. krebinetten er høj.

Grill
Burgere 1 cm tykke grilles ca. 5 minutter på hver side, ca. 10 minutter i alt.
Kebab på 65 g grilles ca. 6 minutter på hver side, ca. 12 minutter i alt.

© Danske Slagtermestre · Poppelvej 83 · 5230 Odense M · Tlf. 66 128 730 · Fax. 66 128 794 · dsm@danskeslagtermestre.dk

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY