Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik
Lammemørbrad med kantareller, figner og blåbær 4 prs.
400 g kantareller
125 g blåbær
6 friske figner
2 stilke bredbladet persille
8-10 lammemørbrader
1 spsk. smør
friskkværnet peber
Ovnstegte kartofler:
500 g babykartofler
½ dl olivenolie
3 spsk. groft salt
Ovnstegte kartofler: Tænd ovnen på 170°. Skyl kartoflerne grundigt, og vend dem med olivenolie og salt. Læg dem i et ovnfast fad, og bag dem i ovnen i ca. 40 minutter, eller til de er møre. Vend rundt i dem undervejs.
Rens kantarellerne forsigtigt. Brug så lidt vand som muligt, men sørg for at børste jord og snavs af og fjerne pletter med en lille kniv.
Skyl blåbær og figner. Skær fignerne i kvarter. Skyl persillen, og hak den fint.
Steg lammemørbraderne i lidt olie på en pande. De skal stege ca. 6 minutter i alt – vend dem jævnligt, så de bliver stegt på alle sider. Tag panden fra varmen, og lad mørbraderne hvile i 5 minutter.
Smelt smørret på panden, og steg kantarellerne i ca. 3 minutter. Tilsæt figner, og lad dem riste med på panden i yderligere 1 minut. Kom til sidst blåbærrene på panden og sluk for varmen.
Servering: Skær lammemørbraderne i tykke skiver, som anrettes på 4 tallerkener sammen med kantareller, figner, blåbær og kartofler. Pynt anretningerne med persille og et drys friskkværnet peber.
© Danske Slagtermestre · Poppelvej 83 · 5230 Odense M · Tlf. 66 128 730 · Fax. 66 128 794 · dsm@danskeslagtermestre.dk