Indmad - Hjerte

Hjerte
Svinehjerte

Vægt: Ca. 350 g, renset 285 g

Fedtindhold i 100 gram rå svinehjerte: 4 gram

Stegte svinehjerter
2 svinehjerter
salt og peber
fyld: persille, løg, svesker
eller krydderurter
10 g smør, margarine eller 2 tsk olie
1½ dl væske

Tilberedningstid: Ca. 1¼ time
Stegesvind: Ca. 35%

Rens hjerterne. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Drys salt og peber indeni. Fyld hjerterne. Luk med kødnåle. Krydr med salt og peber. Varm fedtstoffet i en gryde ved god varme - smør og margarine skal være gyldent, olie skal være varm. Brun hjerterne 4-5 minutter i alt. Tilsæt væske. Skru ned til svag varme og lad hjerterne stege under låg i 50-60 minutter til de er møre og gennemstegte. Hjerterne vendes af og til.


Svinehjerter i strimler
500 g svinehjerter i
strimler 1 x 1 x ca. 5 cm
salt og peber
15 g smør, margarine eller 1 spsk olie
3 dl væske

Tilberedningstid: Ca. 30 minutter
Stegesvind: Ca. 35%

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm halvdelen af fedtstoffet i en gryde ved god varme - smør og margarine skal være gyldent, olie skal være varm. Brun først halvdelen af kødet på alle sider, 4 minutter i alt. Varm den anden halvdel af fedtstoffet - og brun resten af kødet i 4 minutter i alt. Kom kødet tilbage i gryden. Tilsæt væske. Skru ned til svag varme og lad kødet stege under låg i 10-15 minutter, til det er mørt og gennemstegt.

Tips 

  • Strimlerne kan også tilberedes uden bruning. Se tern uden bruning side 36. Kom strimlerne i ½ liter kogende bouillon, og lad dem simre ved svag varme under låg i 10-15 minutter.

© Danske Slagtermestre · Poppelvej 83 · 5230 Odense M · Tlf. 66 128 730 · Fax. 66 128 794 · dsm@danskeslagtermestre.dk

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY