Indmad - Lever

Lever
Svinelever

Vægt: Ca. 1,4 kg
Fedtindhold i 100 gram, rå svinelever: 3 gram.

Helstegt svinelever
1 stykke svinelever på ca. 500 g
salt og peber
15 g smør, margarine eller 1 spsk olie
1½ dl væske

Tilberedningstid: Ca. 45 minutter
Stegesvind: Ca. 35%

Dup leveren tør med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm fedtstoffet i en gryde ved god varme - smør og margarine skal være gyldent, olie skal være varm. Brun hurtigt leveren ca. 2 minutter på hver side, i alt ca. 4 minutter. Tilsæt væske. Skru ned til svag varme og lad leveren stege under låg i ca. 20 minutter. Vend - og steg endnu ca. 20 minutter. Samlet stegetid efter bruning er ca. 40 minutter. Lever skal være gennemstegt.

Lever kan også lynsteges. Leveren skæres i tynde strimler, der steges på - wok/pande ved god varme i 3 - 4 minutter.


Stegt lever i skiver
6 skiver svinelever, 1 cm tykke
salt og peber
fedtstofmængde efter eget valg - dog mindst 10 g smør, margarine eller 2 tsk olie

Tilberedningstid: Ca. 15 minutter
Stegesvind: Ca. 15%

Dup lever tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm fedtstoffet på en pande ved god varme - smør og margarine skal være gyldent, olie skal være varm. Brun lever ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem færdig, ca. 3 minutter på hver side. Lever skal være gennemstegt.

Grill
Svinelever i skiver grilles ca. 2 minutter på hver side, i alt ca. 4 minutter. Lever skal være gennemstegt.

© Danske Slagtermestre · Poppelvej 83 · 5230 Odense M · Tlf. 66 128 730 · Fax. 66 128 794 · dsm@danskeslagtermestre.dk

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY