Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik
Lammeculotte med bønnesalat og søde kartofler 2 prs.
1 lammeculotte
salt og friskkværnet peber
3 fed hvidløg (upillede)
5 kviste timian (eller frisk rosmarin eller salvie)
Søde kartofler bagt med appelsin:
• 2 søde kartofler
• 1 spsk olivenolie
• saft af 1 appelsin
• salt og friskkværnet peber
Bønnesalat:
• 250 g grønne bønner
• 1 skalotteløg
• 1 tsk dijonsennep
• 1 spsk olivenolie
• 2 tsk vin- eller sherryeddike
• 2 stilke estragon, basilikum eller persille
• salt og friskkværnet peber
1. Tænd ovnen på 180° (varmluft). Snit fedtkanten på culotten (se det lille billede), og drys med salt og peber på begge sider. Tryk hvidløgsfeddene flade med en bred kniv eller med hånden, og læg dem i et lille ovnfad beklædt med bagepapir. Læg også timiankviste i bunden af fadet, og læg culotten ovenpå – så afgiver hvidløg og timian en dejlig smag til kødet, mens det steger.
2. Søde kartofler bagt med appelsin: Skræl kartoflerne, halver dem, og skær dem i 1 cm tykke skiver. Læg dem på bagepapir i et lille ovnfad, og dryp med olie og appelsinsaft. Krydr med salt og peber.
3. Stil lammeculotten og kartoflerne i ovnen på én gang – ovnfadene kan formentlig godt stå ved siden af hinanden på en bagerist. Steg culotten i ca. 25 minutter.
4. Tag stegen ud, og lad den hvile i 10 minutter på et skærebræt. Dæk den ikke med alufolie, da fedtet så mister sin sprødhed! Hvis de søde kartofler endnu ikke er møre, når kødet skal ud af ovnen, kan de bage videre, mens kødet hviler.
5. Bønnesalat: Bring en gryde vand i kog. Nip stilken af bønnerne, og læg dem i det spilkogende vand i 4-5 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid. Hæld bønnerne i en sigte, og køl dem af under rindende, koldt vand. Lad dem dryppe godt af.
6. Pil skalotteløgene, og hak dem meget fi nt. Bland dem med sennep, olie og eddike til en jævn dressing.
7. Vend bønnerne sammen med dressingen og grofthakket krydderurt. Smag til med salt og peber.
© Danske Slagtermestre · Poppelvej 83 · 5230 Odense M · Tlf. 66 128 730 · Fax. 66 128 794 · dsm@danskeslagtermestre.dk