Skinke - Yderlår - Skinkeculotte

Skinkeculotte
Skinkeculotten skæres af yderlår.
Sværen skæres af, og fedtlaget trimmes ned til ca. 2 mm spæk.
Spækket ridses i tern.
Sener og fedt fjernes på undersiden.

Vægt: 300-900 g

Fedtindhold i 100 gram rå skinkeculotte
med 2 mm spæk: 10 gram

Skinkeculotte - i ovn
1 skinkeculotte med 2 mm spæk, ca. 750 g
salt og peber

Tilberedningstid: Ca. 1 time
Stegesvind: Ca. 30%

Krydr skinkeculotte med salt og peber. Varm en pande op ved god varme. Brun fedtsiden først. Brun hurtigt kødet på alle sider, 4-5 minutter i alt. Læg skinkeculotten i et ovnfast fad. Sæt fadet midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 160 grader og lad kødet stå i ca. 1 time. Bruges stegetermometer skal centrumtemperaturen være ca. 65 grader.


Skinkeculotte - stegt ved lav temperatur
Brun skinkeculotten som beskrevet under skinkeculotte i ovn. Læg kødet i et ovnfast fad og stik et stegetermometer ind midt i kødet. Sæt fadet midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 100 grader og steg til centrumtemperaturen er ca. 65 grader.

Tips

  • Det er nødvendigt at bruge et stegetermometer, da stegetiden varierer meget fra ovn til ovn.

Skinkeculotte - i ovn
Skinkeculotten brunes i en gryde. Tilsæt ½-1 dl væske. Stegetiden efter bruning er
35-40 minutter ved svag varme til centrumtemperaturen er ca. 65 grader.

Tips

  • Ved en centrumtemperatur på 65 grader er kødet rosa. Magert svinekød er mest mørt og saftigt, hvis det er rosa ved servering.  
    Ved en centrumtemperatur på 68-70 grader er kødet gennemstegt.

Grill
Skinkeculotte kan grilles ved indirekte varme. Brug stegetermometer.

Tips

Sæt en tandstik i det lave hjørne af den rå skinkeculotte. Skær skinkeculotten i tynde skiver fra hjørnet efter anvisningen.

© Danske Slagtermestre · Poppelvej 83 · 5230 Odense M · Tlf. 66 128 730 · Fax. 66 128 794 · dsm@danskeslagtermestre.dk

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY